Arsenal presser United.......


Nicklas Bendtner og Arsenal spillede sig onsdag aften tættere på førstepladsen i den hjemlige liga.
Med den danske angriber på banen det meste af kampen blev det nemlig til en hjemmesejr på 1-0 over Stoke, der havde den danske landsholdskeeper Thomas Sørensen på bænken i hele kampen.
Det var Sebastien Squillaci der stjal billedet efter syv minutter, da han med kampens eneste scoring sendte London-klubben op på 56 point i Premier League.
Lige i haserne på Manchester United
Det er blot et enkelt færre end Manchester United, der indtager førstepladsen - men som dog har en kamp i baghånden. Arsenal har nu spillet 27 af de i alt 38 kampe i sæsonen og konsoliderede samtidig andenpladsen.
Nærmeste forfølger hedder Manchester City, der med 49 point er et stykke efter, mens Tottenham Hotspur på fjerdepladsen har 47 point. Mestrene fra Chelsea roder rundt på en femteplads.