Hodgson ny manager i WBA....


West Bromwich Albion har ansat den fyrede Liverpool-boss Roy Hodgson som ny manager.

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside. Det er kun en god måned siden, at Hodgson blev smidt på porten hos Liverpool, men nu er han altså tilbage i Premier League som afløser for ligeledes fyrede Roberto di Matteo.

De oprykkede 'Baggies' havde en god start på sæsonen, men har været i resultatmæssig krise de seneste par måneder, og er kun et point over nedrykningsstregen i Premier League.