Laudrup: Eriksen bedre end mig......

Christian Eriksen
En af dansk fodbolds største spillere gennem tiderne, Brian Laudrup, har ligesom resten af fodboldverdenen bidt mærke i Christian Eriksens unikke talent.
Faktisk vurderer han 18-årige Eriksen til at være bedre, end Laudrup selv var, da han var 18 år og på nippet til en stor karriere, der senere bragte ham forbi klubber som AC Milan, Chel­sea og Glasgow Rangers.
"Jeg debuterede også, da jeg var 18, men jeg havde ikke spillet 11 landskam­pe, og mens han spiller i Ajax, så spillede jeg i Brøndby, så han er jo nået længere, end jeg var på det tidspunkt," siger Brian Laudrup til B.T.
"Bliv i Ajax"
Store klubber som Liverpool, Arsenal, Chelsea og FC Barcelona har allerede vist konkret interesse for det danske super-talent.
Brian Laudrup håber dog, at Eriksen ikke lader sig smigre og falder for fristelsen, men i stedet bliver i sin nuværende hollandske klub.
"Mit bedste råd er nok, at han skal tage både ris og ros med et gran salt, og så håber jeg, at han bliver i Ajax nogle år og ikke lader sig friste af tilbud fra Spanien og England. Ajax er det absolut bedste sted for, han kan udvikle sig," siger Laudrup til avisen.