Laudrup: Kasi velkommen på ø`en......


Hvis Jesper Nielsen ønsker at investere i Mallorca, skal han være mere end velkommen, siger Michael Laudrup.

I et interview afslørede 'Kasi-Jesper', at han er blevet kontaktet af ejerne af den økonomisk pressede spanske klub, og det hilser klubbens danske træner velkomment.

- Han har bevist, at han er dygtig til marketing og at bygge et brand op. Det har vi set i hans håndboldklubber. Så han skal da være velkommen her, siger Michael Laudrup til Sporten.dk.

- Her i Mallorca kunne vi godt bruge folk, som kan opbygge vores brand og få flere tilskuere på stadion. Eftersom Mallorca i de sidste mange år har haft et tilskuergennemsnit på halvdelen af stadionkapaciteten, så er der i hvert fald mulighed for forbedringer, tilføjer Laudrup.