FC Midtjylland har længe været i gang med at skære ned på klubbens økonomiske poster. Nu kan ulvene være på vej til en bedre økonomi.
I hvert fald har FCM Holding A/S og udenlandsk investor underskrevet en hensigtserklæring med henblik på styrkelse af FCMs kapitalgrundlag.
- Vi har haft interessante og frugtbare drøftelser med en udenlandsk investor, der ser potentialet i vores virksomhed og derfor har udtrykt interesse for at investere i FCM, oplyser FC Midtjyllands Koncerndirektør Søren Bach til klubbens hjemmeside.
- Vi har drøftet en samlet pris for kapitalandelene på EUR 9-13 mio., siger Søren Bach, der forventer, at forhandlingerne vil være afsluttet senest den 15. maj 2011.
Dermed bliver FCM styrket med mellem 75 og 100 millioner kroner