Laudrups vigtigste kamp i år........

Trods en placering midt i tabellen i Primera Division kigger Michael Laudrup og Mallorca fortsat nedad i tabellen, hvor nedrykningsstregen lurer  ni point væk.

I dagens runde gælder det en af konkurrenterne til nedrykningspladserne, når Zaragoza gæster den spanske ferieø. Mallorca har i øjeblikket 35 point, hvor Michael Laudrup har sagt, at 42 point vil være nok til overlevelse. Så en sejr i aften vil bringe Mallorca meget tæt på sæsonmålet.

- For mig at se er det den vigtigste kamp i sæsonen. Med en sejr vil vi komme meget tæt på at sikre os overlevelse. Vi vil selvfølgelig ikke være sikret rent matematisk, for med 38 point vil vi stadig mangle tre eller fire. Men med ni kamp igen skulle det nok være muligt at få tre fire point, siger Michael Laudrup til BT.

Selvom Michael Laudrup holder fokus på at undgå nedrykningen, så ligger Mallorca kun fire point fra 7. pladsen, der giver adgang til Europa League. Men en eventuel sejr over Zaragoza vil ikke ændre på Mallorcas fokus på sæsonen.

- Du kan jo ikke have to målsætninger på en gang. Du bliver nødt til at have en ad gangen. Når vi så når vores målsætning om ikke at rykke ned, kan vi så se på, hvor lang tid der er tilbage, og om vi har mulighed for at sætte os en ny målsætning, slår Laudrup fast.

Update Resultat
:
FTMallorca1 - 0Zaragoza