Ronaldo vil gerne møde Manchester United


I morgen trækkes der lod til kvartfinalerne i Champions League, og her er Real Madrid med igen efter seks års fravær.

Men selvom Real Madrid så godt ud i onsdagens sikre 3-0 sejr over Olympique Lyon, er holdet ikke det bedste tilbageværende, mener Cristiano Ronaldo.

- Jeg vil gerne undgå Barcelona i kvartfinalen, for det er for mig det stærkeste hold lige nu. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at møde (Manchester) United eller Raul (Schalke 04,.), siger Ronaldo til Marca.

Hans manager, Jose Mourinho, siger, at han gerne vil undgå sine tidligere klubber Chelsea og Inter, da det vil være 'en følelsesmæssig påvirkning at møde hold, jeg har tilknytning til'.