Stortalentet Toni Kroos har forlænget sin kontrakt med Bayern München, så den nu løber til 2015.
Hans hidtidige kontrakt stod til at udløbe næste sommer.
- Dette er endnu en vigtig hjørnesten i vores fremtidsplaner for et succesfuldt mandskab, siger sportsdirektør Christian Nerlinger.
- Efter Philipp Lahm, Bastian Schweinsteiger, Thomas Müller og Holger Badstuber har vi nu skrevet en flerårig kontrakt med den femte unge tyske landsholdsspiller.
Offensivspilleren har trods sin unge alder allerede opnået 15 landskampe. Han kom til Bayern München som ungdomsspiller i 2006.