Caroline Wozniacki mente ikke hun spillede sin bedste kamp idag ved French Open.
Den topseedede dansker måtte kæmpe sig tilbage i andet sæts tiebreak mod canadieren Aleksandra Wozniak, inden hun vandt 6-3, 7-6.
- Jeg starter godt ud, spiller godt og aggressivt, men kommer i andet sæt lidt for langt tilbage bag baglinjen og giver hende lov til at styre. Samtidig begynder hun at spille bedre, og det var lidt svært at komme tilbage.
- Jeg har jo vundet første sæt, så den fordel har jeg. Det er selvfølgelig ikke sjovt at være nede med tre sætbolde, men hun bliv lidt nervøs på det tidspunkt, mens det lykkedes mig at holde hovedet koldt, sagde Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet efter dagens kamp.