Andy Schleck satte et storstilet soloangreb ind på Tour de Frances kongeetape.
Og han blev belønnet for sit vovemod og ligner en ny favorit til den samlede sejr.
Alberto Contador gik helt ned på Col du Galibier og har formentlig udspillet sin rolle i klassementet.
Team Leopard-Trek indledte deres offensiv på dagens anden stigning, Col d’Izoard, og den yngste Schleck-bror angreb med over 60 kilometer til mål, uden at det fremkaldte en reaktion blandt rivalerne.
Andy lagde støt og roligt afstand til favoritgruppen, der var præget af en besynderlig passivitet.
Ved toppen af Col d’Izoard var forspringet vokset til over to minutter, og her fik Andy Schleck selskab af Maxime Monfort, der havde ladet sig falde tilbage fra dagens udbrud.
Ved hans hjælp udbyggede Schleck sit forspring til den ellers store favoritgruppe på det lange mellemstykke indtil etapens sidste bjerg, Col du Galibier.
End ikke her kunne Contador og de øvrige favoritter blive enige om at mobilisere en egentlig forfølgelse, og så kørte Andy Schleck sine rivaler længere og længere agterud, og forspringet kom på et tidspunkt op i nærheden af fire et halvt minut.
Til sidst tog Cadel Evans sagen i egen hånd og førte favoritgruppen an, hvorved han blandt andet satte Samuel Sanchez og barberede et par minutter af Schlecks forspring. Og nok så vigtigt: Med to kilometer til mål måtte den regerende Tour-vinder, Contador,slippe gruppen, som distancerede ham med næsten to minutter.
Efter 200 km over 3 bjerge uden for kategori, krydsede Andy Schleck målstregen i ensom majestæt til en smuk sejr. Først godt to minutter senere fulgte de øvrige klassementsfavoritter, anført af storebror Fränk Schleck, og dermed lykkedes det fighteren Thomas Voeckler at forsvare sin gule trøje. Kampen om den samlede sejr ligner derimod et anliggende mellem brødrene Schleck og Cadel Evans
Hele 89 mand kom ind over målstregen efter tidsgrænsen, men fik dispensation af tour-ledelsen til at forsætte imorgen, dog med en point straf på 20 point.
Cavendish var vel nok den rytter der var mest ærgelig over at miste point i kampen om den grønne trøje
Citater efter dagens etape:
Bjarne Riis:
- Der skal ske mirakler i morgen, hvis han skal vinde Touren. Jeg er selvfølgelig skuffet og ærgerlig, siger Bjarne Riis
- Det var flot kørt af Andy. Efter han angreb, troede vi egentlig, at vi havde det under kontrol. Vi satsede på at holde ham der, men han kørte flot.......
Contador:
- Det er nu umuligt for mig at vinde. Jeg havde en dårlig dag, hvor benene slet ikke ville noget de sidste km. Jeg følte mig meget svag, sagde han til spansk presse.
Cadel Evans:
"Euskatel havde fire mand i gruppen og trak med nogle fra andre hold, men de tabte stadig tid. Andy havde sat alt på et bræt, men det er også min Tour at vinde eller tabe. Voeckler og hans hold stoppede med at køre, hvilket var lidt bizart, for selvom de har trukket meget i ugens løb, så havde stadig en ekstra mand med til sidst. Det var underligt. De kiggede på mig, som om at jeg skulle gøre arbejdet," sagde Cadel Evans og vendte så blikket mod sin nu største rival til den gule trøje.
"Som jeg har sagt hele året så giver kombinationen af Schleck-brødrene det bedste hold i bjergene. De satte alt på et bræt med angreb så langt ude fra, men jeg kan ikke kontrollere et angreb i 30 kilometer, for hvis den Andy falder tilbage, så angriber Fränk. De kørte utrolig hurtigt i gruppen foran (med Andy Schleck, red.). Jeg har svært ved at forstå, hvordan de fik så meget tid."
Frank Schleck:
"Han talte om det for tre dage siden. Han sagde, at vi var nødt til at løbe en risiko og stikke tidligt:
"Jeg vil stikke tidligt. Det her er dit Tour de France. Jeg stikker, så favoritterne bliver isoleret tidligt, og du følger bare med dem. De skal bruge mange kræfter på at hente mig, hvis de henter mig angriber du og vinder Tour de France".
Det virkede næsten, det virkede for Schleck'erne, og det er det vigtigste," sagde Fränk Schleck på toppen af Galibier.
"Jeg vil stikke tidligt. Det her er dit Tour de France. Jeg stikker, så favoritterne bliver isoleret tidligt, og du følger bare med dem. De skal bruge mange kræfter på at hente mig, hvis de henter mig angriber du og vinder Tour de France".
Det virkede næsten, det virkede for Schleck'erne, og det er det vigtigste," sagde Fränk Schleck på toppen af Galibier.
Resultat, 18. etape
1. Andy Schleck, Team Leopard-Trek
2. Fränk Schleck, Team Leopard-Trek +02’07”
3. Cadel Evans, BMC Racing +02’15”
4. Ivan Basso, Liquigas-Cannondale +02’18”
5. Thomas Voeckler, Team Europcar +02’21”
6. Pierre Rolland, Team Europcar +02’27”
7. Damiano Cunego, Lampre - ISD +02’33”
8. Rein Taaramae, Cofidis +03’22”
9. Tom Danielson, Team Garmin-Cervelo +03’25”
10. Ryder Hesjedal, Team Garmin-Cervelo +03’31”
---
15. Alberto Contador, Team Saxo Bank-SunGard +03’50”
18. Samuel Sanchez, Euskaltel - Euskadi +04’42”