Tour De France 13 etape - Thor Hushovd



Thor Hushovd (Garmin) vandt en fantastisk flot,  etapesejr, da han kørte først målstregen på 13. etape i Tour de France.

Hushovd viste stor taktisk snilde, da han timede det perfekt i finalen

Hushovd lå længe med David Moncoutie og jagtede Jeremy Roy, der blev hentet et par km før mål. Nordmanden satte Moncoutie og kørte lige forbi Roy og alene i mål.

Hovedfeltet kom i mål mere end syv minutter senere. I en gruppe foran hovedfeltet lå Lars Bak, der vandt forfølgernes spurt og dermed blev nummer fire.

Thomas Voeckler er fortsat i den gule trøje.
Citater efter dagens etape:

Thor Hushovd:

- Det er det største, jeg har gjort. Jeg kørte et taktisk perfekt løb

Chris Anker:

"Den var nu okay hård, for de første 60 kilometer blev kørt med fuld smask, inden udbruddet kørt væk. Det er imponerende, at Lars Bak kom med derop. Den mand er jo uopslidelig. Jeg tror ikke, at han har fået nok af at føre på de flade etaper. Så tænkte han nok: Nu går jeg også i udbrud,"

"Jeg synes, det var totalt fedt, da jeg hørte i radioen, at Lars sad deroppe. Jeg vidste godt, at han nok ikke kunne vinde etapen, for det var en stærk gruppe. Men det er sejt, at han kører. Hatten af."

Lars Bak:

"Det var møg hårdt. Jeg måtte æde mit eget lort 10 gange altså. Det var en tilfældighed, at jeg kom i udbrud. Det gik over stok og sten i starten, og der var styrt. Det var pisse hårdt,"

"Så sidder Bernhard Eisel og skriger, at Gilbert bliver ved med at prøve at komme i udbrud, og det må han ikke. Jeg går frem, lukker hullet og tager så en lang føring, og så kører de (andre udbrydere, red.) kontra igen, så jeg kører med. Så går feltet i stå, og vi sidder nogle hjælperyttere, sprintere og bjergryttere i en pærevælling. Så siger Brian  bare, at jeg skal sidde på hjul."

"Da vi så kom i udbrud, blev det faktisk lidt nemmere, for feltet gik helt i stå efter den hårde start. Vi fik fem minutter. På bjerget (Col d'Aubisque, uden for kategori, red.) stikker folk til højre og venstre. Jeg prøvede at hægte mig på ham Pineau, for ham kender jeg fra Gioren, hvor jeg var en del i udbrud med ham. Vi kører samme dieselmotor opad,"

"Det var meget sjovt at sidde derude, men det var en hård dag. Fjerdepladsen, det er fedt. Der er kun få dage, hvor jeg kan køre, for ellers er jeg bundet af opgaver. Det var tilfældigt, men når man sidder derude, så lader man sig ikke falde tilbage. Så kæmper man til stregen, ellers er man et skarn."


13. etape
1. Thor Hushovd (Nor) Team Garmin-Cervelo 3:47:36
2. David Moncoutie (Fra) Cofidis, Le Credit En Ligne 0:00:10
3. Jérémy Roy (Fra) FDJ 0:00:26
4. Lars Ytting Bak (Den) HTC-Highroad 0:05:00
5. Jérôme Pineau (Fra) Quickstep Cycling Team 0:05:02
6. Edvald Boasson Hagen (Nor) Sky Procycling 0:05:03
7. Vladimir Gusev (Rus) Katusha Team 0:05:08
8. Maarten Tjallingii (Ned) Rabobank Cycling Team 0:05:16
9. Alessandro Petacchi (Ita) Lampre - ISD 0:05:16
10. Philippe Gilbert (Bel) Omega Pharma-Lotto 0:06:48