Ferguson kigger frem mod 2011-2012 sæsonen


Sir Alex Ferguson forventer, at den kommende sæson i Premier League bliver den tætteste og sværeste i lang tid.
De forsvarende mestre starter sæsonen i morgen med den traditionsrige Community Shield-kamp mod bysbørnene Manchester City, og ifølge skotten er der mange om budet i den kommende sæson.

- Det bliver svært at vinde den engelske liga. Det er lige meget hvordan du får skrabet pointene sammen, men jeg er sikker på, at der skal 84 point til for at vinde denne gang, siger Ferguson ifølge Sporting Life.

- Konkurrencen i ligaen er øget. Jeg forventer, at Liverpool bliver bedre, og i tillæg til holdene fra top fire, så har du Tottenham, der overraskende ikke har købt spillere endnu, så man kan godt forvente, at det bliver en stærk liga.