Nicki Bille Nielsen udlejes til Elche


Villarreal har til den kommende sæson valgt at udleje Nicki Bille Nielsen til Elche i den næstbedste række.

Bille fik ikke den forventet succes til U21 EM i juni månede på hjemmebanei Danmark, og har brug for fast spilletid på et førstehold, og ser Elche som et godt valg.....

- Jeg kommer til at spille for et førstehold igen, og det er fedt. Der er lidt mere at spille for end på Villarreals andethold, og Elche var millimeter fra at rykke op i sidste sæson, så det er helt klart et trin op for mig. Elche har et stort stadion med plads til 40.000 tilskuere, og jeg kan sagtens huske, at vi spillede 0-0 mod dem i sidste sæson, hvor der var en fantastisk stemning. Forhåbentligt kan jeg score en masse mål og hjælpe dem med at rykke op, siger han til bold.dk.

Villarreal er dog ikke glemt.

- Jeg har stadig tre år tilbage med Villarreal, og det er helt klart stadig mit mål at få succes i klubben. Det her lejemål skal gerne hjælpe mig i den retning. Marco Ruben har gjort det på den måde. Han var udlejet til Recreativo, kom tilbage til Villarreal og blev en profil på førsteholdet. Det samme håber jeg på, siger Bille.