Superligaen update - 6. spillerunde


Resultater fra aftenens kamp i superligaen

SønderjyskE - AaB 0-0 (0-0)

Reaktioner efter kampen:

Lars Søndergaard:

- Jeg er ikke tilfreds med vores indsats i aften, men meget tilfreds med det ene point vi fik. Jeg kan godt forstå hvis Kent Nielsen er skuffet, for de var klart det bedste hold i dag, siger træner Lars Søndergaard til TV2 Sport.

- Vi mister fuldstændig vores organisation i dag, og det betyder, at vi hele tiden er et skidt bagefter. Vi er sidst på bolden hver eneste gang, og kommer for sent i vores dueller. Det gør at vi kommer til at se skidt ud defensivt.

Kent Nielsen:

- Det var lidt blandede bolscher. På den ene side er der noget der er meget sødt, nemlig at vi står med følelsen om, at vi godt kunne have vundet. Vi kreerer chancer, selvom det er en chancefattig kamp, og vi holder SønderjyskE nede på halvanden chance, siger træner Kent Nielsen til TV2 Sport.

- Vi har modet til at spille, og evnerne til at spille ind i rummet, så vi kan få deres organisation rykket rundt.

Rasmus Würtz:

Würtz fik chancen fra straffesparkspletten, hvor han dog brændte.

- Det er selvfølgelig skuffende, for det er nok den største chance man kan få, og udover den, har vi jo også mange andre. Så vi føler nok at vi har tabt to, frem for at have vundet et. Vi havde fuldstændig styr på det, og vi manglede bare at få score et mål, siger Würtz til TV2 Sport.

Straffesparket var svagt sparket, og så kunne Nathan Coe nemt afværge Würtz' forsøg.

- Det var ikke så godt. Måske har jeg sparket lidt for mange gange på ham i min FCK-tid. Han læste mig godt. Jeg var overbevist om, at han ville hoppe til den anden side, og så sparker jeg den dårligt. Andet er der ikke at sige til det, siger Würtz.