Stormøde på vej i La Liga



På torsdag mødes alle ligaklubber i La Primera Division - uden Barcelona og Real Madrid - til et møde.

Temaet for mødet er skæv-vridning i pengefordelingen i La Liga

Sevillas præsident Jose Maria del Nido har længe været en skarp kritiker af tv-fordelingsnøglen i Spanien, der medfører, at FC Barcelona og Real Madrid får lige så mange penge på årsplan som resten af klubberne i Spaniens bedste række - til sammen. Derfor har han ifølge Reuters bureau indkaldt de øvrige klubber til en drøftelse af, hvordan man mere rimeligt fordeler tv-pengene, således at giganternes andel ikke fortsætter med at vokse og skabe endnu større ulighed mellem top-to og resten af ligaen.

Barca og Real har historisk vundet 52 af 80 spanske mesterskaber - siden 1984 har duoen delt 23 af 27 mesterskaber mellem sig. I sidste sæson sluttede storklubberne over 20 point foran nummer tre, Valencia.