Wozniacki sikkert videre til 3 runde i US Open......


Caroline Wozniacki vandt sikkert hendes kamp i anden runde ved US Open. Hollandske Arantxa Rus var en let modstander i en kamp, som kun tog lidt over en time.

Lige som i første runde var det kun i første sæt, at modstanderen kunne stritte lidt imod. Efter 6-2 blev hollænderen kørt over med 6-0 i andet sæt.

Næste modstander bliver amerikaneren Vania King, der overraskende sikkert vandt 6-2, 6-0 over 29.-seedede Jarmila Gajdosova.

Wozniacki:

- Det var en god kamp, og jeg er selvfølgelig glad for at det endte, som det gjorde. Jeg sntes, at jeg spillede godt. Jeg kan virkelig godt lide at spille om aftenen på Arthur Ashe. Det føles godt, siger Caroline Wozniacki.

Hendes modstander i tredje runde, amerikanske Vania King, håber på god opbakning mod danskeren.


- Jeg er jo amerikaner, så jeg ved, at jeg nok skal få noget opbakning. Men hun er jo verdens nummer et, så hun får også, siger King.

Næste runde byder på et vaske ægte topopgør, når Serena Williams møder den fjerdeseedede Victoria Azarenka.

Husk at i kan følge US Open her på siden på vores Livescorer.......