Lionel Messi - Verdens bedste fodboldspiller 2011 - vinder af Ballon d'Or 2011



FC Barcelonas argentinske troldmand Lionel Messi er blevet kåret som den bedste fodboldspiller i verden  2011.

FC Barcelona-angriberen fik prisen i Zürich foran sin klubkammerat, den spanske midtbanespiller Xavi, og den portugisiske angriber Cristiano Ronaldo fra Real Madrid.

Det er tredje år i træk, at Messi kan kalde sig verdens bedste fodboldspiller.

Et godt år
Sidste år vandt Messi både det spanske mesterskab, Champions League og VM for klubhold, og desuden blev det til et hav af mål - primært for FC Barcelona.

Argentineren er blot 24 år, og han fik allerede sin debut på liganiveau for FC Barcelona i 2004.

Han har været i den spanske storklub siden 2000, og her er det blandt andet blev til i alt fem spanske mesterskaber, tre Champions League-titler og to VM-trofæer for klubhold.